Anneks til fremtidigt sommerhus.
Et selvbygger par har på en grund tidligere bygget et skur. Nu ville de igang med en lidt større opgave, nemlig at bygge et anneks til et - fremtidigt - sommerhus. Deres ønske var at bygge i træ (hvilket jo også er nemt at bygge med når man er selvbygger, blandt de mange andre fordele ved træ) - og med en så stor andel af biogene materialer som muligt.
Corewoods opgave var så ud fra skitser, at tegne annekset op, til en bygbar konstruktion, inkl. tegninger af dæk, vægge osv. med skærelister o.lign. Dertil at udføre statiske beregninger for konstruktionerne.
Annekset bygges i træskelet konstruktion, med let ventileret bunddæk, sat på punktfundamenter. Alt isoleres med træfiberisolering og vindspærre- og undertagsplader er træfiberplader. Taget bliver stålplader loftet douglas eller fyr, ydervægge udvendigt douglas træ og indvendigt Livingboard / OSB dampbremse og lerpudsplader. Således miljø- og indeklima venlige konstruktioner, med supergodt indeklima som kommende resultat.
Projektering: Februar - marts 2024.
Udførelse: Forår - sommer 2024.