Corewood

- kernen til et godt byggeri

Træhus med runde former i Århus.

Et sted i det sydlige Århus relativt tæt på Marselisborg Dyrehave har bygherre en meget skrånende grund, ved siden af sit eget hus. Her har bygherre - som er arkitekt - designet et specielt og ikke så stort træhus med et etageareal på ca. 148 m2. Grunden er som nævnt meget skrånende og huset er derfor designet som et hus i 2 etager, med en underetage, hvor de 3 sider ligger helt eller delvist under terræn, mens den 4. side er åben. Grundplanen er - især bagud, ind i skråningen - præget af kurvede vægge. Fronten på skråningens nedre side er mere lige og i den øverste del af en relativt høj stueetage findes et langt vinduesbånd, der kræver en meget lang stålbjælke. Dette er således også næsten det eneste i huset, der ikke er i træ. På trods af beliggenheden delvist ind i en skrænt, ønskes så meget som muligt af huset bygget i træ, med træfiberisolering og åndbare / diffusionsåbne konstruktioner.

Ydervægge beklædes udvendigt med træspån og indvendigt med f.eks. 3-lags plader. Således udføre kun fundament / terrændæk og den del af kælder ydervæggen, der er helt eller delvist jorddækket, i beton. Resten af huset tænkes udført i træskelet konstruktion, inkl. etagedækket og indvendige vægge i underetagen samt den ydervæg der ligger til den åbne side. Corewoods opgave er at lave et komplet konstruktionsprojekt, med komplette statiske beregninger og tegninger at bygge efter. I første omgang et projekt med en række tegninger, der er godt nok til at udførende kan give tilbud på at bygge huset og sidenhen, når huset realiseres udføres det færdige komplette hovedprojekt. Corewood har i forbindelse med projektet lavet en 3D model af konstruktionen, for bl.a. at kunne estimere mængder af træ og for at visualisere konstruktionerne.

Projektering: December 2023 - januar 2024.
Udførelse: P.t. ukendt.